Foto: Kim “Drone” Kristensen

Hvilken 75-års fødselsdag, Svendborg Flyveklub havde den 1. september 2018.. Det ene spektakulære programpunkt afløste det andet med masser af aktiviteter både i luften og på landjorden. De 1.200 besøgende + 100 indflyvende gæster fik en uforglemmelig oplevelse. Tak til alle – medlemmer, sponsorer, frivillige og besøgende, der bidrog til festen.

Vinderne af konkurrencen om et luftbåren bryllup, Lizette og Kim blev viet af borgmester Bo Hansen i luften. Og adm. dir. Lea Lohse fra Stella Maris stod klar med champagne, mens parret underskrev bryllupsdokumenterne. Parret blev kørt fra pladsen i en “Simon Spies-Mercedes” fra Veteranbilklubben.

En vinder af konkurrencen “Gæt flyvetiden til Vejrø t/r” blev fundet. Fire deltagere havde et rigtigt gæt på 42 minutter, og ved lodtrækning blev det Kurt Hansen fra Odense, som vandt gavekortet til et weekendophold for to personer på Vejrø Resort. Og pilot og medlem af flyveklubben, Manoj Rajput vandt lodtrækningen om at flyve vinderparret til og fra Vejrø. Tak til sponsor Stella Maris for konkurrence-samarbejdet.

Der samles i øjeblikket billeder og videoer ind fra dagen, så både hjemme- og facebookside kan blive opdateret. Hav lidt tålmodighed – for der er mange, der har fotograferet og optaget.

Hvor er det godt, at Sydfyns Flyveplads fylder 50 år i 2019, så vi – forhåbentlig – får lejlighed til at gentage successen.

p.v. Bestyrelsen i
Svendborg Flyveklub
Tovholder, 75-års fødselsdag
Britt Hauervig

Facebook